En simpel definition:
En svamp er en organisme, der er opbygget af hyfer,
der formerer sig med sporer og
som ikke har grønkorn.
En mere præcis definition:
En svamp er en heterotrof organisme med
pladeformede cristae, AAA-lysinsyntesevej og kitin i cellevæggene.
Læs mere om de syv riger her.
Til midten af forrige århundrede blev svampene regnet til planteriget som en slags „lavere planter” (ofte kaldet kryptogamer), men omkring 1950-60 erkendte man, at svampene var så afvigende fra andre organismer, at de skulle have deres eget rige: svamperiget (Fungi).
Siden har ultrastrukturelle og senest molekylære studier vist, at dette er korrekt, og at svampene er nærmere beslægtede med dyrene end med planterne. Man regner med at de første svampe er opstået for over 500 millioner år siden.
Der er kendt cirka 100.000 svampearter, men formodentlig findes der i virkeligheden mellem 1 og 1,5 million arter. Der findes hvert år nye svampearter i Danmark, men den fleste ukendte arter skal givetvis findes i troperne.
Svamperiget inddeles (i øjeblikket) i 8 rækker, hvoraf kun sæksvampene (Ascomycota) og basidiesvampene (Basidiomycota) omfatter arter, der danner frugtlegemer. De øvrige svampe er mikrosvampe uden egentlige frugtlegemer.
| række | antal arter |
frugt- legemer |
andet |
| Chytridiomycota (piskesvampe) | ≈ 900 | ÷ | mikrosvampe, lever mest i vand, med zoosporer |
| Neocallimastigomycota | få | ÷ | mikrosvampe, i drøvtygger-maver, med zoosporer |
| Blastocladiomycota | få | ÷ | mikrosvampe, med zoosporer |
| Microsporidia | mange | ÷ | encellede parasitter i dyr |
| Glomeromycota | ≈ 200 | ÷ | mikrosvampe, danner a-mykorrhiza |
| „Zygomycota” (koblingssvampe) | ≈ 600 | ÷ | formgruppe, mikrosvampe, omfattende bl.a. mug og flueskimmel |
| Ascomycota (sæksvampe) | ≈ 45.000 | + /÷ | bægersvampe, kernesvampe, skivelaver m.fl. |
| Basidiomycota (basidiesvampe) | ≈ 30.000 | +/÷ | lamelsvampe, rørhatte, poresvampe, barksvampe, køllesvampe, bævresvampe, rustsvampe, brandsvampe m.fl. |
