Svampene danner sporer for at sprede sig.

Planternes frø normalt har en „madppakke” med i form af oplagsnæring og det gør dem store. Svampesporer medbringer ikke oplagsnæring og de kan derfor være meget små. En typisk svampespore er måske 0,010 mm til 0,020 mm lang (10-20 µm).

Fordi de er så små, kan man ikke se svampesporerne med det blotte øje. Vil man se sporerne må man enten lave et sporekast hvor tusinder af sporer fældes til et pulver, eller man må se på sporerne i et mikroskop.

Mange sporer har fantastiske mønstre på overfladen. Det ses især hvis man fotograferer sporerne med et skanning elektron mikroskop. Hvad mønstrene skal gøre godt for ved man ikke.

De fleste svampesporer er beregnet til spredning med luften. Fordi de er så små spredes de meget effektivt, og man kan fange svampesporer i flere kilometers højde og langt ude over havet.

Nogle svampe, der lever på fx kokasser, har store sporer som svampen kan skyde af som projektiler. Fordi køerne ikke spiser græsset lige ved deres afføring, er det en fordel for svampen at kunne skyde sporen ud i det friske græs længere væk. Her kan den så blive spist sammen med græssset så svampen kommer igennem koen og ud i en ny kokasse.

Nogle svampe, der lever i vand, har sporer med svæve-vedhæng, så sporerne bedre kan spredes med vandet.

Svampene laver både sporer ved den kønnede og den ukønnede formering. Ukønnede sporer kaldes ofte for konidier og er tit endnu mindre end de kønnede.