En basidiesvamp er en svamp hvor sporerne dannes på basidier.

Basidier er små, ofte kølleformede celler med fire små horn (sterigmer) på toppen. På spidsen af sterigmerne dannes sporerne, der i reglen afskydes aktivt ved modenhed. Basidiesvampe har desuden ofte øskner ved hyfernes tværvægge og basidiesvampenes sporer er i reglen karakteristisk skæve fordi de har en lille vorte hvor de har siddet fast til sterigmen.

Basidiesvampene har en livscyklus hvor de skifter mellem en haploid, en dikaryotisk og en ganske kort diploid kernefase (mere om cyklus).

Basidiesvampene omfatter omkring 30.000 kendte arter og er en af de senest udviklede svampegrupper. Det er samtidig den gruppe af svampe, der har de mest iøjnefladende og forskelligartede frugtlegemer. Typiske basidiesvampe er fx lamelsvampe, rørhatte, poresvampe, køllesvampe, barksvampe, pigsvampe, bugsvampe, bævresvampe, rustsvampe og brandsvampe.

Se den fantastiske variation i svampefrugtlegemer her.