back
|   start ny bestemmelse   |   søg i MycoKey   |   til Danske Svampe hjem   |    til MycoKey (på engelsk)   |
Svampeleksikon

To småbitte orange skivesvamp-frugtlegemer på en urtestængel (tv) samt et stort frugtlegeme af kæmpeporesvamp (th).
nældeskive
kuløkser (tv) og hjortetrøfler (th).
hjortetrøffel
hyfer og enzymer
svovlhåret frynseskive
 Frugtlegemer

Når en svamp skal lave kønnet formering danner den frugtlegemer. Frugtlegemerne kan være bitte små (fra 0,1 mm) til meget store (≈1 m). Et typisk frugtlegeme af en basidiesvamp kan være en lamelsvamp som fx en champignon eller en poresvamp som tøndersvamp.

I frugtlegemet dannes svampens kønnede sporer. Hos basidiesvampene sker dette ved at der dannes særlige celler (basidier) hvori kernesammensmeltning og reduktionsdeling foregår. Basidierne sidder ofte i et sporebærende lag, der fx kan være formet som lameller, pigge eller rør. Når basidierne er færdigudviklede danner der i reglen fire sporer, der afskydes og spredes med vinden.

Frugtlegemet skal sørge for at sporerne spredes så effektivt som muligt. Mange frugtlegemer har derfor en stok, der hæver dem op i luften, sådan at sporerne kan kastes ned i vinden og svæve bort. Andre svampe danner deres frugtlegemer højt oppe i træer, så sporerne lettere kan komme langt væk.

Ide-rigdommen indenfor frugtlegemer er enorm. Der er hatte, blomkål, køller og koraller og der er hjerner, skåle, flasker og økser – de sidstnævnte er typiske frugtlegemer for sæksvampene.

Der er også arter der har opgivet aktiv sporespredning. Støvbolde og stinksvampe er oplagte eksempler men også trøfler er svampefrugtlegemer af denne type. De udvikles under jorden og må bruge dyr (ofte gnavere, svin og hjorte) for at blive spredt. For at de kan blive fundet afgiver de kraftige lugte, der tiltrækker dyrene.

Se den fantastiske variation i svampefrugtlegemer her.

Amanita
Cortinarius
Ramariopsis

kæmpeporesvamp
Frugtlegemer af mark-champignon, der bæres af en stok (tv) tøndersvamp, der vokser frem højt oppe i et træ (th).
tøndersvamp
Koralformede (tv) og skålformede frugtlegemer (th).
ramariopsis pulchella
mark-champignon