Østjysk forårsmøde og ordinær generalforsamling
Lørdag den 12. marts klokken 14.00 afholder vi det østjyske forårsmøde, der afsluttes med den ordinære generalforsamling for Østjysk Lokalafdeling. Arrangementet finder sted i bygning 1135, Århus Universitet, C. F. Møllers Allé i Århus
(se kort på http://www.mycokey.com/Oestjysk/Moedested.html).
Programmet er følgende:
15.00: Velkomst.
15.05: Svampe i butikkerne. Susanne Weiss.
15.30: Min yndlingslokalitet. Jens Mårbjerg
16.00. Kaffepause & bogsalg. Kun nyheder bliver automatisk medbragt, men hvis der er andre bøger, du ønsker at se nærmere på, kan du kontakte Poul Erik Brandt (tlf. 86 24 14 04) i god tid før mødet, så han kan bestille dem. Der er ingen købetvang.
16.45: Generalforsamling i Østjysk Lokalafdeling af Foreningen til Svampekundskabens Fremme.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent.
2) Formand Jens H. Petersen aflægger beretning for 2010 og fortæller om planer for 2011.
3) Kasserer Susanne Weiss fremlægger regnskab for 2010.
4) Behandling af indkomne forslag.
5) Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Ellen Andersen og Jens Maarbjerg
6) Valg af suppleant. Carsten Brandt er suppleant.
7) Valg af revisor og revisorsuppleant. Karen Møller er revisor, Inga Bergholt er revisorsuppleant.
8) Eventuelt.
Efter arrangementet vil der være fællesspisning på Gyngen, Mejlgade 53.
Tilmelding til Kirsten Nielsen senest 4/3-2011 på tlf. 8674 2531 / mobil 26282213 eller kimani@ofir.dk
Se Gyngen http://www.gyngen.dk/
Lørdag den 30. april: Heldagsekskursion til den statsejede Kompedal plantage kl. 10-15.
Mødested: P-plads, som ligger på Kompedalvej ca. 1/2 km S for lejrbygningerne (koordinater: Bredde 56.22863, Længde 9.29414). Kørselsvejledning: Hvis man tager Engesvang som udgangspunkt, skal man køre ca. 7,5 km nordpå ad A13. Her skal man dreje til venstre ad Kompedalvej, som fører til P-pladsen ved vejens venstre side, og til lejrområdet.
Medbring mad og drikke, kniv, lup og evt. kurv.
Vi vil overvejende undersøge nåleskov, domineret af rødgran, hede, græsarealer. Når vi er færdige der kører vi i samlet flok til et moseområde med bl.a. Pilfinger og nærmeste omgivelser. På den årstid er der næppe det store antal svampe og slet ikke spisesvampe; men under flere besøg de seneste år har der vist sig at være interessante fund både forår og efterår. Her må nævnes Spiselig Stenmorkel, Udbredt Stenmorkel, Rustbæger, Vår-Rødblad og den sjældne rødblad Entoloma pallescens.
Ledere: Niels V. Mogensen (mobil 29635686) og Torbjørn Borgen (email. Torbjoern.borgen@mail.dk)
Lørdag den 7. maj: Tur til Skærven
Tur til Skærven ved Løsning, mellem Horsens og Vejle.
Vi mødes på P-pladsen midt i skoven kl. 13. Indkørsel fra Løsning by lige vest for jernbanebroen. Stedet er en gammel råstofgrav, og når vejret tillader det, kan der være mange interessante forårssvampe.
Leder: Margaretha Liebmann ( tlf. 60286587)
Søndag den 29. maj : Ekskursion til Jenskær og efterfølgende planlægningsmøde på Ærøvej 10B, Silkeborg
Vi mødes på den store p-plads ved Kærhus, Gjessøvej 49 klokken 11.00. På turen vil der være mulighed for at se svampe knyttet til mose, kildevæld, sumpskov og gammel urørt bøgeskov. Vi vil også slå et slag omkring nogle af områdets mange træer med lungelav. Stedet er desuden kendt for en imponerende bestand af Gul nøkketunge.
Husk godt fodtøj, mad og drikke!
Klokken 14.00 kører vi til Ærøvej 10B, Funder, hvor efterårssæsonen planlægges over en kop kaffe på terrassen.
Leder: Carsten Brandt (tlf. 29 93 48 85) |