Hvordan virker det?

MycoKey er ikke blot et netværk af internet sider - det er et program.

Derfor har det sin egen simple logik, som du må lære.


MycoKey har to hoveddele, søgedelen og resultatdelen. når du klikker på "log ind" bliver du sendt til starten af søgedelen.

I søgedelen sender programmet dig igennem en række internetsider, der hver viser forskellige karakterer du kan anvende i din bestemmelse. Karaktererne vælges enten med checkbokse eller pop-up menuer.

For at få MycoKey til at virke godt er det vigtigt at du KUN vælger de karakterer du er helt sikker på. Hvis du er i tvivl så fortsæt til andre karakterer.


Et eksempel på et søgedels-hoved

   
23 slægter
   . ....    
         

 

Hver side i søgedelen omhandler et særligt emne, fx hattens udseende eller økologi. Når du har indtastet dine svar til netop dette emne kommer du videre til næste (eller forrige) ved hjælp af de røde pile.

Hver gang du klikker på pilene - eller på andre knapper i hovedet - vil tælleren opdateres og vise det antal slægter, der netop nu passer på de karakterer du har anført.


Du kan til en hver tid bruge "flip" knappen til at springe til resultatdelen. Her får du en liste over de fundne slægter. Et klik på et slægtsnavn vil hente det første billede fra slægten. Brug "flip" knappen igen for at returnere til søgedelen og tilføje flere karakterer.

I resultatdelen er mange slægter illustreret med mere end et billede. Du bladrer gennem disse ved hjælp af de røde knapper på hvert side af billedet eller ved hjælp af popup-listen nedenfor. Et klik på "stort billede" åbner et nyt vindue med et stort billede af arten.


Når du vil starte en ny søgning nulstiller du MycoKey med "ny søgning" knappen.


Hvis du vil finde en bestemt slægt eller familie kan du bruge "find" knappen.