back
|   start ny bestemmelse   |   søg i MycoKey   |   til Danske Svampe hjem   |    til MycoKey (på engelsk)   |
Modul A – at samle svampe

i skoven
 vigtige ting at vide . . .

Sæsonen for de fleste „storsvampe” (fx lamelsvampe, rørhatte og støvbolde) er om efteråret, gerne efter 3-4 uger med vådt vejr. De fleste år er det godt i september og oktober indtil der kommer hård frost. Poresvampe kan man dog finde hele året.

Der er masser af gode steder at finde svampe. Skolens fodboldbaner kan give relativt få arter, en nærliggende park eller kirkegård med en blanding af plæner og træer giver væsentligt flere og en god skov kan fylde kurvene. Læs mere om: græsplæner, parker og kirkegårde, løvskove, nåleskove.

Det er vigtigt at plukke og transportere svampene med omhu. I plastikposer bliver svampene maset og ødelagt, hvorimod en papirbærepose med stiv bund hvori man stiller nogle vindruebakker eller lignende er brugbar – så længe det er tørvejr. En god løsning er flettede kurve, cykelkurve eller indkøbskurve, gerne inddelt i mindre rum ved hjælp af vindruebakker eller bunde af mælkekartoner. Man kan også købe store sorteræsker billigt i byggemarkeder – de er især gode til små svampe.

Hvis man plukker svampe for at beskrive og bestemme dem er det vigtigt at få hele svampen med hjem – også stokbasis. Derfor er en kniv eller en gravepind god, så man kan vippe hele frugtlegemet frit uden at beskadige det.

Sørg i øvrigt for at de svampe der samles er friske og pæne og at de ikke tørrer ud inden de skal bestemmes.

Brug svampemorferen til at bestemme hatsvampene med . . .


Amanita
Cortinarius
Ramariopsis