© Morten Christensen, Department of Systematic Botany, Biological Institute, University of Aarhus, Denmark
Summary. This paper presents 10 species of Lepista,
8 of which occur in Denmark. The generic limits of Lepista
toward Tricholoma, Clitocybe, Leucopaxillus and Lyophyllum
are discussed. The main characters of Lepista are the salmon
to flesh-red sporedeposits and the spore ornament. From Lyophyllum,
Lepista is also separated by the lack of siderophilous
basidia. Macroscopical characters are few, but the saprobic lifestyle
separates Lepista from Tricholoma which forms mychorrhiza
and the non-farinaceous smell separates Lepista from many
species of Clitocybe and Tricholoma.
Some of the species presented in the paper are by some authors accepted as varieties only. Especially L. gilva and L. flaccida can be very hard to distinguish and also L. nuda, L. sordida and L. glaucocana constitute a difficult group. The differences are all based on macroscopical characters such as shape, colours and hygrophanity. The illustrations in this paper show typical specimens.
Key to the Danish species of
Lepista
| 1 | All parts whitish to bluish-grey | L. glaucocana (not known from Denmark) |
| Fruitbody darker with brown or violet colours | 2 |
|
| 2 | With violet, bluish or lilac colours on cap, stem or gills | 3 |
| Without violet, bluish or lilac colours | 5 | |
| 3 | With lilac colours on stem, cap and gills pale brownish. | L. saeva |
| Stem and gills with violet, bluish or lilac colours, cap brown to violet | 4 |
|
| 4 | Stem 0.5-1 cm thick, cap hygrophanous, smell weak, sp. 5.5-7 x 3.5-4 µm | L. sordida |
| Stem 1-2.5 cm thick, cap normally not hygrophanous, smell aromatic or gass-like, sp. 6-8.5 x 4-5 µm. | L. nuda
|
|
| 5 | Gills adnate to emarginate | 6 |
| Gills decurrent | 7 |
|
| 6 | Cap greyish brown, often with darker spots near the margin, smell weak, in dry grassland, sp. 5-6.5 x 3.5-5 µm. | L. luscina |
| Cap yellowish brown to cinnamon-buff, without dark spots, smell aromatic, ecology different, sp. 6.5-9 x 4-5 µm. | L. irina |
|
| 7 | Cap yellowish brown, not hygrophanous but possibly with darker spots, sp. almost globose, 3.5-4 µm | 8 |
| Cap liver brown to greyish brown, hygrophanous, sp. ellipsoid, 5.5-9 x 3.5-5 µm | 9 |
|
| 8 | Cap without darker spots, yellowish brown to reddish brown. | L. flaccida |
| Cap with darker spots, cream to pale yellowish brown. | L. gilva | |
| 9 | Stem pale, whitish, cap smooth, not fibrillose, without darker spots. | L. ovispora |
| Stem greyish to brownish like the cap, cap fibrillose, at least near the margin, often with darker spots. | L.
multiformis (not known from Denmark) |
Slægten hekseringshat (Lepista
(Fr.) W.G. Smith)
Indledning
Sidst på sæsonen når rørhattene og kantarellerne er ved at være væk, så er det tid for at lede efter violet hekseringshat (Lepista nuda) eller høstmusseron som den også kaldes. Næsten alle svampesamlere kender den violette svamp, som egentlig ser lidt giftig ud, men efter en hård stegning er en udmærket madsvamp. Mens violet hekseringshat er kendt af mange, så er det nok de færreste svampesamlere der ved, at der er syv andre arter af hekseringshatte i Danmark. I den følgende artikel vil jeg præsentere slægten og de arter, der forekommer i Danmark, plus et par af de arter vi måske kan finde, hvis vi er opmærksomme på dem.
Hvordan kender man en hekseringshat?
Første spørgsmål man må stille sig er, hvordan man kender hekseringshatte fra ridderhatte (Tricholoma), tragthatte (Clitocybe), tragtridderhatte (Leucopaxillus) og andre store bladhatte med lyse sporer? Spørgsmålet er ikke helt enkelt, og i tidens løb har en del arter været inde og ude af slægten.
For 60 år siden blev de fleste af arterne stadig regnet for ridderhatte (Lange 1935). Mikroskopering viste dog, at sporerne hos hekseringshattene har vorter eller små pigge (fig. 1), mens sporerne hos de rigtige ridderhatte er glatte. En anden forskel fra ridderhattene er, at hekseringshattene har svagt laksefarvede sporer, hvilket kan ses hvis man fælder sporerne af f.eks. violet hekseringshat. Alle ridderhatte har helt hvide sporer.
Tragthattene har ligesom ridderhattene glatte sporer. Det faktum har gjort, at den velkendte brunstænket "tragthat" har måttet skifte slægt på grund af dens vortede sporer. Flytningen er ret omdiskuteret og nogle mener stadig, at brunstænket hekseringshat (Lepista flaccida) er en tragthat. Andre går helt i den anden grøft og flytter en hel række tragthatte med mere eller mindre glatte sporer til hekseringshattene (Harmaja 1974, 1976). Dette betyder bl.a. at tåge-tragthat (Clitocybe nebularis) bliver en hekseringshat. Der er altså ingen enighed om en fast grænse mellem tragthattene og hekseringshattene. Jeg har i den følgende artikel valgt at følge den mest almindelige opfattelse af afgrænsningen (Gulden 1992, Petersen & Vesterholt 1990)
Tragtridderhattene (Leucopaxillus) er store ridderhat-lignende svampe ligesom hekseringshattene. De har dog mere eller mindre amyloide sporer og hvidt sporestøv.
Nogle hekseringshatte kan også overfladisk minde om gråblade (Lyophyllum). Således har slank hekseringshat (Lepista ovispora) af visse været opfattet som en gråblad (Reid 1968). Gråbladene adskiller sig dog fra hekseringshatte ved at have hvidt sporestøv. Desuden har gråbladene en speciel type basidier med såkaldte siderofile eller karminofile korn. Denne karakter kan dog først ses efter en ret kompliceret farvningsproces (Moser 1983).
Som så ofte blandt svampene er der hos hekseringshat tale om en slægt, der er defineret ud fra mikroskopiske karakterer. Det betyder dog ikke, at det er umuligt at kende hekseringshatte i felten. Både voksestedet, lamellernes udseende og lugten kan give gode vink. Alle hekseringshatte er nedbrydere og gror derfor steder med rigelige mængder af dødt organisk stof. Typiske voksesteder for hekseringshatte er fx haver nær kompostdynger, vejkanter blandt brændenælder og tykt nåledække i skov. Ridderhatte er mykorrhiza-dannere og gror normalt ikke på den slags steder, men er almindeligere i "normal" skovbund under ektomykorrhizadannende træer som bøg (Fagus), eg, (Quercus), birk (Betula) og fyr (Pinus). Næsten alle hekseringshatte har ret tætte til meget tætte lameller, der let adskilles fra hatkødet. Ridderhattene har ofte fjernere lameller, der er godt sammenvoksede med hattens kød. Hekseringshattes lugt er i reglen sødlig, parfumeret eller syrlig, kun sjældent svagt melagtig. Mange ridderhatte og tragthatte har derimod en tydelig lugt af gammelt mel eller linolie.
Kan man skelne arterne?
De otte danske arter af hekseringshat er ikke altid lette at adskille, og i flere tilfælde er det diskutabelt hvorvidt der overhovedet er tale om arter, eller om de var bedre klassificeret som varieteter. Dette gælder i særdeleshed adskillelsen af brunstænket hekseringshat (L. flaccida) fra plettet hekseringshat (L. gilva) og adskillelsen af violet hekseringshat (L. nuda) fra spinkel hekseringshat (L. sordida) og hvidlig hekseringshat (L. glaucocana). I de to artskomplekser bygger adskillelsen meget på makroskopiske karakterer som form, størrelse, farve og hygrofanitet. Alle, der har beskæftiget sig med svampe, ved at sådanne karakterer ofte varierer som følge af vejret og voksestedet. Dette gælder selvfølgelig også for hekseringshattene, hvilket bestemt ikke gør en bestemmelse nemmere.
Nøgle til arterne
| 1 | Hele frugtlegemet hvidligt til lyst blågråligt. | Hvidlig hekseringshat (L. glaucocana) |
| Frugtlegeme normalt med mørkere brune eller violette farver | 2 |
|
| 2 | Med violette, blålige eller lilla farver på hat, stok eller lameller | 3 |
| Uden violette, blålige eller lilla farver | 5 | |
| 3 | Stok med lilla farver, hat brun og lameller lyse. | Bleg hekseringshat (L. saeva) |
| Stok, lameller og evt. også hat med violette eller blålige farver | 4 |
|
| 4 | Stok 0,5-1 cm tyk, hat hygrofan, lugt svag, sporer 5,5-7 x3,5-4 µm. | Spinkel hekseringshat (L. sordida) |
| Stok 1-2,5 cm tyk, hat i reglen ikke hygrofan, lugt tydeligt parfumeret til gasagtig, sporer 6-8,5 x 4-5 µm. | Violet hekseringshat (L. nuda)
|
|
| 5 | Lameller tilhæftede eller udrandede | 6 |
| Lameller tydeligt nedløbende | 7 | |
| 6 | Hat gråbrun, ofte med dråbepletter nær hatranden, lugt svag, på overdrev, sporer 5-6,5 x 3,5-5 µm. | Marmoreret hekseringshat (L. luscina) |
| Hat gulbrun til okkerbrun, uden dråbepletter, lugt normalt tydeligt behagelig sødlig aromatisk, evt. som viol eller iris, voksested anderledes, sporer 6,5-9 x 4-5 µm. | Violduftende hekseringshat
(L. irina) |
|
| 7 | Hat rødbrun, gulbrun, lædergul til creme ikke tydeligt hygrofan men evt. med dråbepletter, sporer næsten runde 3,5-4 µm. | 8 |
| Hat leverbrun eller gråbrun, tydeligt hygrofan, sporer ellipsoidiske til ægformede 5,5-9 x 3,5-5 µm | 9 | |
| 8 | Uden dråbepletter, gulbrun til rødbrun. | Brunstænket hekseringshat (L. flaccida) |
| Med dråbepletter, creme til lyst gulbrun. | Plettet hekseringshat (L. gilva) | |
| 9 | Stok lys, hvidlig, hat glat, fedtet eller tør, uden dråbepletter. | Slank hekseringshat (L. ovispora) |
| Stok af samme farve som hatten, grålig til brunlig, hat svagt fibret i det mindste i randen, ofte med dråbepletter. | Nordisk hekseringshat (L. multiformis) |
Beskrivelser af arterne
Violet hekseringshat
(Lepista nuda (Bull.: Fr.) Cooke)
(Syn. høstmusseron)
Stor og robust svamp med mere eller mindre violette farver i det mindste på lamellerne og stokken.
Hat 5-15 cm, hvælvet til affladet, ofte med bølget rand som ældre, dybt violet til brunlig, fedtet til tør men i reglen ikke hygrofan. Lameller udrandede til tilhæftede, ret tætte til tætte, blåviolette til brunligt laksefarvede, normalt lysere end hatten. Stok 5-9 cm x 1-2,5 cm, cylindrisk til noget udvidet mod basis, evt. med knold, violet til brunlig, glat til let fibret, øverst ofte lidt melet. Kød lyst violet eller brunligt. Lugt parfumeret, frugtagtig, aromatisk eller som varmt gummi. Smag mild, nøddeagtig, med bismag der minder om lugten. Sporeaftryk lyst laksefarvet.
Sporer ellipsoidiske, 6-8,5 x 4-5 µm.
Meget almindelig i haver, parker og skove, hyppigst på ret næringsrig bund. September til december, i milde vintre også januar til marts.
Spinkel hekseringshat
(Lepista sordida (Schum.: Fr.) Singer)
Lille til middelstor, ret spinkel svamp med mere eller mindre hygrofan hat og brunlige til violette farver.
Hat 3-8 cm, hvælvet til affladet, evt. med bred pukkel, violet eller brunlig, ofte tydeligt hygrofan, fedtet til tør. Lameller tilhæftede til udrandede, ret tætte til tætte, violette til brunlige, oftest lysere end hatten. Stok 4-6 cm x 0,5-1 cm, cylindrisk til let udvidet mod basis, lys violet til brunlig, glat til svagt fibret. Kød af samme farve som hatten, men lysere. Lugt svag. Smag mild. Sporeaftryk lyst laksefarvet.
Sporer ellipsoidiske, 5,5-7 x 3,5-4 µm.
Ret almindelig i haver, skove og krat på næringsrig bund. September til november.
Bleg hekseringshat
(Lepista saeva (Fr.) Orton)
(Syn. L. personata (Fr.: Fr.) Cooke)
Stor og robust svamp med kort, oftest lilla stok og lys brun hat og hvidlige til lyst brunlige lameller.
Hat 5-20 cm, hvælvet til affladet, ofte med bred pukkel, lyst gråoliven til lyst gråbrun, mod randen lysere creme, tør til fedtet. Lameller tilhæftede til udrandede, ret tætte til tætte, hvidlige til lyst brune. Stok 3-7 x 1,5-3 cm, cylindrisk til noget udvidet mod basis, lyst brunlig til lilla og oftest med tydelige lilla fibre. Kød hvidligt. Lugt svagt sødligt, parfumeret. Smag mild. Sporeaftryk lyst laksefarvet.
Sporer ellipsoidiske, 6-9 x 4-6 µm.
Ret almindelig i haver, vejkanter og parker. September til december.
Hvidlig hekseringshat
(Lepista glaucocana (Bres.) Singer)
Stor og robust svamp med blege hvidlige til blågrå farver.
Hat 5-15 cm, hvælvet til affladet, blegt violet til lyst gråblå, glat. Lameller tilhæftede til udrandede, ret tætte, hvidlige til noget laksefarvede på ældre eksemplarer. Stok 5-8 cm x 1-2,5 cm, cylindrisk til udvidet mod basis, hvidlig til lyst blågrå, glat til let fibret. Kød hvidligt. Lugt aromatisk til svagt melagtig. Smag mild. Sporeaftryk lyst laksefarvet.
Sporer ellipsoidiske, 6-8,5 x 3,5-5 µm.
I løv- og nåleskove. Ikke angivet fra Danmark, men fundet i bl.a. Tyskland, Norge og Schweiz.
Violduftende hekseringshat
(Lepista irina (Fr.) Bigel.)
Middelstor til stor svamp med lyst brune farver og ofte med en tydelig og behageligt sødlig lugt.
Hat 5-14 cm, først halvkugleformet hvælvet, siden hvælvet til affladet, lyst brunlig, okkerbrun til honninggul, fedtet. Lameller tilhæftede til udrandede, ret tætte til tætte, kødfarvede til brunlige, af hattens farve. Stok 6-10 cm x 1-2 cm, cylindrisk med udvidet basis, hvidlig til brunlig med ret tydelige fibre, nær basis ofte brunlig. Kød hvidligt. Lugt tydeligt sødlig aromatisk, parfumeret. Smag mild. Sporeaftryk lyst laksefarvet.
Sporer ellipsoidiske, 6,5-9 x 4-5 µm.
Hist og her i vejkanter i skove og i haver, specielt på næringsrig, fugtig bund.
Marmoreret hekseringshat
(Lepista luscina (Fr.: Fr.) Singer)
(Syn. L. panaeolus (Fr.) Karst.)
Stor og robust svamp med grålige eller brunlige farver og ofte tydelige dråbepletter, på overdrev.
Hat 3-12 cm, hvælvet til affladet, brungrå til gråbrun, rand hvidlig, oftest med tydelige dråbepletter nær randen, tør til fedtet. Lameller udrandede eller tilhæftede, ret tætte til tætte, lyst grålige, som ældre med rosa skær. Stok 3-7 x 0,5-1,5 cm, cylindrisk til let udvidet mod basis, lysere end hatten, glat til let fibret. Kød hvidligt. Lugt svagt sødligt aromatisk til svagt melagtig. Smag mild, let sødlig. Sporeaftryk lyst laksefarvet.
Sporer ellipsoidiske, 5-6,5 x 3,5-5 µm.
Hist og her på overdrev.
Brunstænket hekseringshat
(Lepista flaccida (Sow.: Fr.) Pat.)
(Syn. brunstænket tragthat, Clitocybe inversa (Scop.:
Fr.) Quel., L. inversa (Scop.: Fr.) Pat.)
Ret spinkel og normalt tragthat-formet svamp, med varme gulbrune til rødbrune farver.
Hat 5-7 cm, først hvælvet med bred pukkel men hurtigt tydeligt tragtformet, okkerbrun til gulbrun, mørkest i fugtigt vejr, dog uden at være egentlig hygrofan, glat til fedtet. Lameller langt nedløbende, ret tætte til meget tætte, lyst brunlige, tydeligt lysere end hatten. Stok 2-5 x 0,5-1,5 cm, cylindrisk til udvidet mod basis, lyst brunlig, glat til let fibret. Kød hvidligt til creme. Lugt svagt syrligt Smag mild. Sporeaftryk hvidligt til creme.
Sporer næsten runde til bredt ellipsoidiske, 4-5 x 3-4,5µm.
Udbredelse og hyppighed: Meget almindelig, hyppigst på nåledække, men også i løvskove, på både næringsrig og mager bund.
Plettet hekseringshat
(Lepista gilva (Pers.: Fr.) Pat.)
Ret spinkel og middelstor svamp, med lyst lædergule farver på hatten, oftest med tydelige dråbepletter.
Hat 4-12 cm, først hvælvet siden affladet til noget tragtformet, lædergul til lyst cremegul. Lameller nedløbende, tætte, lysere end hatten. Stok 3-7 cm x 0,5-1 cm, cylindrisk eller let udvidet mod basis, af samme farve som hatten eller lysere, glat til let fibret. Kød ret sejt, hvidligt til creme. Lugt svag. Smag mild. Sporeaftryk hvidligt til creme.
Sporer næsten runde til svagt ellipsoidiske, 4-5 x 3-4,5 µm.
Under nåletræer, i Danmark ofte under ene, hist og her.
Nordisk hekseringshat
(Lepista multiformis (Romell) Gulden)
Middelstor svamp med gråbrun hat, oftest knippevoksende.
Hat 4-12 cm, hvælvet til noget tragtformet, hygrofan, som fugtig gråbrun til leverbrun, som tør rosabrun til gulbrun, ofte med mørkere pletter, glat til fibret, især som tør. Lameller nedløbende, tætte, som unge hvidlige til creme, siden rosabrune, på gamle eksemplarer ofte med rødlig rand. Stok 3,5-11 x 0,5-2 cm, cylindrisk til tilspidset nedefter, af samme farve som hatten, fibret. Kød hvidligt. Lugt aromatisk, sødlig. Smag mild. Sporeaftryk hvidligt til lyst laksefarvet eller lerfarvet.
Sporer ellipsoidiske, 6-9 x 3,5-5 µm.
I vejkanter, ofte på forstyrret jord. Ikke fundet i Danmark, men kendt fra resten af Skandinavien, Island og Grønland.
Slank hekseringshat
(Lepista ovispora (Lange) Gulden)
(Syn. Clitocybe aggregata var. ovispora Lange, Lyophyllum
ovisporum (Lange) Reid)
Middelstor slank svamp med mørkebrun hat, der i tørt vejr bleger til lysere læderbrun, oftest knippevoksende.
Hat 4-13 cm, først hvælvet, ofte med nedtrykt midte, siden nedtrykt tragtformet, hygrofan, som fugtig mørkt leverbrun, som tør lyst hjortebrun til lyst gråbrun, rand ofte svagt hvidligt pudret, glat. Lameller noget nedløbende, ret tætte til tætte, hvidlige. Stok 5-10 cm x 0,5-1,5 cm, cylindrisk til svagt udvidet mod basis, ofte noget bugtet, hvidlig med skær af hattens farve, let fibret. Kød hvidligt. Lugt svag. Smag svag. Sporeaftryk lyst laksefarvet.
Sporer ægformede til ellipsoidiske, 5,5-8,5 x 3,5-4,5 µm.
Græsrige vejkanter i skove. Meget sjælden i Danmark, i nyere tid kun kendt fra Trend Skov i Himmerland (se foto).
Tak
Tak til Jens H. Petersen, Christian Lange, Jacob Heilmann-Clausen og Sten Larris for kommentarer undervejs samt til Ingmar Holmåsen for lån af foto.
Litteratur
Gulden, G. 1983. Studies in Lepista (Fr.) W.G. Smith section
Lepista (Basidiomycotina, Agaricales). - Sydowia 36: 59-74.
Gulden, G. 1992. Lepista. In Hansen, L. & Knudsen, H. (red.):
Nordic macromycetes, vol 2. - København
Harmaja, H. 1974. A revision of the generic limit between Clitocybe
and Lepista. - Karstenia 14: 82-92.
Harmaja, H. 1976. A further revision of the generic limit between
Lepista and Clitocybe. - Karstenia 15: 13-15.
Lange, J. E. 1935. Flora Agaricina Danica, bind 1. - København.
Moser, M. 1983. Die Röhrlinge und Blätterpilze. Kleine
Kryptogamenflora. 5. Auflage. - Stuttgart.
Petersen, J. H. & J. Vesterholt 1990 (red.). Danske storsvampe.
- København
Reid, A. D. 1968. Coloured icones of rare and interesting fungi,
part 3. - Suppl. Nova Hedw. 15: 13-14.